RIT - Mental sundhed i IT-branchen

RIT A/S - Mental sundhed i IT-branchen

CASE



RIT A/S er en videnstung IT-konsulentvirksomhed, hvor forandringer og høje kvalitetskrav er en fast del af hverdagen. De er drevet af komplekse problemstillinger forbundet med IT, drift og IT-sikkerhed og adskiller sig blandt andet på hele tiden at være tæt på kunderne. Derfor er det afgørende for dem at levere værdiskabende rådgivning og nærværende IT-support.


Med øje for både trivsel og performance ønskede RIT at være på forkant på den mentale sundhed i hele organisationen. Medarbejderne skal ikke blot trives, men også have de bedste forudsætninger for at yde deres bedste – og derfor valgte RIT at investere i et målrettet udviklingsforløb fra Morberg Breathe, hvor alle medarbejdere blev klædt på til at forbygge og styrke deres mentale sundhed.



FORLØB



Tre moduler til stærkere hjerner og bedre balance


Forløbet blev designet i tre workshopmoduler, der byggede videre på hinanden med et helhedsblik på både arbejdsdag og livsbalance. De tre workshopmoduler blev gennemført for alle medarbejdere over et halvt år, så der var tid til at implementere og forankre de forskellige værktøjer mellem modulerne. Gennem hele forløbet havde RIT udvalgt en intern projektgruppe, som hjalp med at forankre den viden og de værktøjer, som udviklingsforløbet bidrog med.

 

Modul 1: Hjernepauser


Fokus var på hjernens behov for pauser – og hvordan bevidste hjernepauser ikke bare forebygger stress, men faktisk kan øge både energi, overskud, læring og præstationer. Med afsæt i viden om hjernens mekanismer arbejdede medarbejderne med at finde deres egne små “pausestrategier”, f.eks. gåture mellem opgaver, åndedrætsøvelser, bygge Lego eller helt bogstaveligt at tage en slapper.

 

Modul 2: Fokus og arbejdsdesign


Her handlede det om at designe arbejdsdagen, så hjernen får de bedste arbejdsbetingelser. Vi arbejdede med planlægning af koncentrationstid, effektiv mødekultur og bevidsthed om hvilke opgaver, der kræver høj mental båndbredde – og hvordan man undgår at spilde den på bl.a. forstyrrelser og overspringshandlinger.

 

Modul 3: Life balance


På sidste modul zoomede vi ud og kiggede på balancen i det hele liv; søvn, kost, energi og restitution. Her arbejdede vi med medarbejdernes egne energimønstre, og hvordan vi skaber realistiske forventningsafstemninger omkring arbejdsliv, privatliv og søvn – alt sammen for at skabe en bæredygtig balance.


RESULTATER



Udviklingsforløbet har gjort det lettere at tale åbent om mental sundhed i hverdagen. Det har givet både medarbejdere og ledelse et fælles sprog for, hvordan man passer på sig selv – og hinanden – midt i en travl og kompleks arbejdsdag.

 

Det har også ført til konkrete forandringer i dagligdagen:


  • Skarpere prioriteringer og færre afbrydelser
  • Indlagte pauser i kalenderen og fælles fokus på at overholde dem
  • Mere energi og fokus – også sidst på dagen
  • En større bevidsthed om hvordan man arbejder – og restituerer – bedst muligt


Som RIT selv har formuleret det: “Vi gør det ikke bare for os selv – men også for at være den bedste udgave for hinanden og vores kunder.”







 



RIT'S ANBEFALING



Vi har netop gennemført et stærkt og meningsfuldt forløb om mental sundhed med Joan Morberg. Et forløb vi bevidst valgte at investere i, fordi vi ønsker at understøtte en sund kultur, hvor alle har de bedste betingelser for at yde sit bedste - også efter arbejdstid - uden at brænde sammen.   


Forløbet har både givet os konkrete værktøjer og et fælles sprog for ikke kun at tale om at prioritere pauser og opnå et større mentalt overskud, men også at gøre noget ved det.


Det særlige ved forløbet er, at alle medarbejdere har deltaget i workshops og bidraget til at skabe en fælles kultur, hvor pauser og "mellemtider" ikke bare er accepteret, men anerkendt som en vigtig del af en sund og effektiv arbejdsdag.


Allerede under forløbet mærkede vi hurtigt effekten af øget energi, skarpere fokus og færre afbrydelser, hvilket også bakkes op i besvarelserne i vores seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse.


Et forløb hos Morberg Breathe er uden tvivl en investering i både mennesker og performance, og Joan får vores bedste anbefalinger.



REFERENCE



Kasper Shoshan Nygaard, Teamleder

RIT A/S


SE ANDRE CASES

MENTAL SUNDHED I GEV

Chefteamet i GEV ville skabe en attraktiv arbejdsplads og har gennem uddannelsesforløbet som mentale sundhedsambassadører, fået en mental sundhedsværktøjskasse fyldt med konkrete nøgleværktøjer til at forbygge og styrke mental sundhed i deres organisation.

OPTIMÉR HJERNEN

Thy Brandrådgivning og Statik giver hjernen de bedste arbejdsbetingelser!


Deres arbejde kræver præcision, skarpe analyser og overblik. Derfor valgte de sammen med Morberg Breathe at uddanne alle medarbejdere i hjernepauser og hvordan de designer en hjernegod arbejdsdag, så hjernen kan yde optimalt.

VIL DU VIDE MERE



Kontakt mig for en uforpligtende snak om, hvordan I kan få et skræddersyet
udviklingsforløb til netop jeres behov og ønsker.