19.06.2024
Sommerferien står for døren, men er din hjerne klar til ferie?
Du har sikkert oplevet dét, at være på ferie, men først har kunnet slappe rigtigt af til slut på ferien.
Få 6 helt konkrete tips til, hvordan du kan gøre dig ferieklar og faktisk få hjernen til at slappe af.
Vi kender det alle sammen – ferien nærmer sig, men hjernen er stadig i arbejdsgear, måske endda i turbo-gear. Mange af os glemmer helt at holde fri, når vi endelig har fri. Eller også arbejder vi så hårdt op til ferien, at hjernen nærmest har brug for en ferie før ferien, for at den overhovedet kan komme i feriemode😂. Du har sikkert oplevet dét, at være på ferie, men først har kunnet slappe rigtigt af til slut på ferien.
Undgå at planlægge store projekter lige op til din ferie. Giv dig selv et par dage med roligere opgaver, så du kan "lande" mentalt inden ferien starter.
Lav en ferie P-plads✍️:
Skriv alle dine opgaver ned, og prioritér dem. Få afsluttet de vigtigste, og gem resten på en ferie P-plads til efter ferien. Det hjælper med at rydde hovedet og så ved du, at du ikke glemmer at følge op på noget vigtigt efter ferien.
Hvis muligt, delegér nogle af dine opgaver til kollegaer. Det er okay at bede om hjælp, så du kan tage på ferie med ro i hovedet.
Sørg for at informere dit team og dine samarbejdspartnere om din ferie i god tid. Sæt klare grænser og lad dem vide, at du ikke vil være tilgængelig i ferien.
Når ferien starter, så sluk for arbejdsmailen og andre arbejdsrelaterede notifikationer. Du fortjener en pause!
Giv dig selv tid til at slappe af og komme ned i gear først i ferien. Læs en bog (ikke en fagbog), gå en tur, eller lav noget, der får dig til at koble af og komme ud af hovedet og ned i kroppen.
Husk, at ferie handler om at lade op, så du kan komme tilbage med fornyet energi og motivation. Så gør dig selv den tjeneste at holde fri, når du har fri! Din hjerne vil takke dig for det senere🧠🌴.
God ferie – og husk, det er okay at være offline! 🙌
#HoldFriNårDuHarFri
Modtag inspirationsmails
Om strategisk ledelse, neuroscience leadership, psykologsik tryghed og mental sundhed.
Besøg inspirationsuniverset
Hvor personlig udvikling og lederskab mødes.
© Copyright. All Rights Reserved MORBERG BREATHE