22.06.2023
Ligesom din telefon har brug for at lade op, for at du har adgang til alle dens funktioner - så har din hjerne også brug for at lade op i løbet af dagen, så du har adgang til dit fulde potentiale og alle dine ressourcer.
En hjernepause er en pause til hjernen, hvor hjernen restituerer og lader op - og praktiserer du små daglige hjernepauser vil du hurtigt mærke effekten i hele dit system.
Med en frisk og genopladet hjerne vil du mærke, at du;
Du kan tage en hjernepause - eller en mellemtid som jeg kalder det - på mange forskellige måder. Du skal finde dine helt egne favoritmetoder. Men en god tommelfingerregel er, at det er tid du bruger alene, uden stimuli fra andre mennesker, skærm eller andre forstyrrelser.
Du kan fx prøve at;
trække vejret dybt og roligt, helt ned i maven i 3-5 minutter, gerne flere gange om dagen
gå en langsom tur i naturen og få samtidig masser af dagslys og D-vitamin
sæt dig i din favoritstol, kig ud af vinduet og lad dine tanker vandre (måske med en dejlig kop te eller kaffe i hånden)
sæt ørebøfferne i og lad en guidet meditation hjælpe dig til at slappe af og lave ingenting
Det der med at lave ingenting i nogle minutter kan faktisk være sværere, end det lige lyder. Vi er så vant til at være i "gøre-mode" hele tiden, så når vi giver os selv muligheden for bare at "være tilstede i nu'et" uden at gøre noget, kan det virkelig være udfordrende.
Selv vores tanker er vi vant til at gå i dialog med. Vi er så vant til hele tiden at dømme og vurdere. At være i "være-mode" er at registrere det, der er - tillade de tanker der kommer til dig, uden at gå i dialog med dem, uden at dømme, uden at handle på dem. Bare observere og være!
Kender du de dage, hvor du er travlt optaget og i fuld gang fra morgen til aften. Møderne afholdes i flæng og hjernen er konstant på overarbejde?
Det gør jeg i hvert fald og hele konceptet med at tage hjernepauser, eller mellemtider som jeg kalder det, startede flere år tilbage, som et ønske hos mig selv om at være mere på forkant med ugens opgaver og møder.
Dengang var jeg ofte på bagkant og dukkede altid op til møderne lige på slaget eller måske et par minutter over mødetid. Jeg følte heller ikke, at jeg havde tid til at tænke dybere over det indhold, jeg bragte ind i møderne - og heller ikke i de mange opgaver jeg fik eksekveret på. Det var faktisk ikke særligt tilfredsstillende. Jeg havde den der følelse af, at det var de andre, der altid kom med alle de gode idéer og perspektiver, og jeg kunne ikke rigtig mærke mine egne meninger i det. Tror faktisk ikke engang at jeg vidste, om det jeg løb efter var vigtigt for mig. Kender du det?
Af samme årsag begyndte jeg at arbejde anderledes. Mere på forkant. Det krævede mere planlægning og forberedelse fra min side og helt konkret startede jeg med at kigge ind i kommende uges møder og opgaver, og allerede der forholde mig til emnerne og tænke over, hvad jeg kunne bidrage med. Derudover begyndte jeg at sætte tid af mellem mine aktiviteter (altså mellem møderne og opgaverne), for at have tid til at reflektere.
Det betød at jeg ofte fik flere perspektiver og idéer til de emner, som havde været oppe på møderne - og jeg fik en helt anden dybde og kvalitet. Og så var der også lige det der med, at jeg faktisk begyndte at mærke, om det også var vigtigt for mig, eller om jeg bare løb afsted med hovedet under armen.
Det var hele min baggrund for at finde på konceptet med at gøre hjernepauser til mellemtider, som heldigvis bliver mere og mere udbredt - og med flere og flere dokumenterede effekter som overskud, overblik, effektivitet, kreativitet, energi, indre ro, mental sundhed og livsbalance.
Ligesom din telefon har brug for at lade op, for at du har adgang til alle dens funktioner - så har din hjerne også brug for at lade op i løbet af dagen, så du har adgang til alle dine ressourcer.
Men hjernen har begrænset kapacitet - og i takt med at dagen bliver fyldt med aktiviteter, opgaver og møder - opbruger du tilsvarende af hjernens kapacitet. Har du fuld kapacitet svarer det til at have fuld blus på batterierne - men som dagen går bliver der mindre og mindre batteri tilbage.
Det kan du bl.a. mærke ved, at du;
får sværere ved at holde koncentrationen
bliver ufokuseret
får sværere ved at træffe beslutninger
måske endda bliver irritereret og utålmodig
får brug for at kompensere for trætheden med koffein eller sukker
Og hvem gider ha' det sådan, hvis man nu selv kan gøre noget for at undgå det.
Modtag inspirationsmails
Om strategisk ledelse, neuroscience leadership, psykologsik tryghed og mental sundhed.
Besøg inspirationsuniverset
Hvor personlig udvikling og lederskab mødes.
© Copyright. All Rights Reserved MORBERG BREATHE